En af Mette Frederiksens nærmeste rådgivere har sagt sit job op efter otte års samarbejde.

Statsminister Mette Frederiksen (S), udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og forsvarsminister Trine Bramsen (S) afholder pressemøde om Afghanistan i Spejlsalen i Statsministeriet i København, onsdag den 18. august 2021.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)
Efter otte år: Nu siger Mette Frederiksens nære rådgiver op

Det oplyser Statsministeriet selv i en pressemeddelelse.
Der er tale om Sara Vad Sørensen, som er gift med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).
Hun har ifølge Statsministeriet opsagt sin stilling i forbindelse med, at hendes barsel udløber til november.
Sara Vad Sørensen har ellers arbejdet for Mette Frederiksen i hele otte år.
Først som ministersekretær i Beskæftigelsesministeriet, siden som personlig assistent i Socialdemokratiet, souschef for Socialdemokratiets politiske afdeling og altså senest som særlig rådgiver i Statsministeriet.
Statsminister Mette Frederiksen (S) udtaler i pressemeddelelsen fra ministeriet, at hun ærgrer sig over tabet af sin mangeårige samarbejdspartner:
– Sara er et af de dygtigste mennesker, jeg har arbejdet sammen med. Hun besidder en stor faglig indsigt, der har været uvurderlig i forberedelsen af de politiske udspil, vi præsenterede før valget og efterfølgende i hendes rådgivning af regeringen.