Vores store nåleskove ødelægges i disse år på flere løgne!

Af Kim Vestergaard, formand for foreningen Bevar de danske skove

Kære medlemmer-følger-alle

Det er på tide vi for alvor begynder at få sandheden ud!!

Vores store nåleskove ødelægges i disse år på flere løgne!

Alle har hørt igen og igen at biodiversiteten er i stærkt tilbagegang og derfor er den eneste måde at redde den på at fælde alle vores store statslige og kommunale nåleskove og fjerne alt den biodiversitet der tilknyttet der.

Ja, selv klimaet vil det redde hvis vi fælder og ødelægger 12 % af vores skove og lave dem om til urørte skove.

Er der slet ikke sund fornuft tilbage på Christiansborg??

Det er ganske enkelt ikke sandheden for det er stik imod klimaet og i skovene trives biodiversiteten og har gjort det i mange år tjek linket herunder :

http://www.dansknaturtilstand.dk/hele_fortaellingen.html

Hvorfor har sandheden så trange kår og hvor er den sunde fornuft blevet af.??

Debatten om skovenes naturindhold indeholder ofte en masse påstande, som det kan være svært at finde en saglig begrundelse for. Også hensynet til klimaet bliver brugt til at kræve mere urørt skov, men er der hold i disse påstande om skovenes negative påvirkninger på naturens mangfoldighed og klimaet.

Det korte svar er nej.

Naturen i skovene har det ikke dårligt. Både på den korte bane og set over en periode på et par hundrede år har skovnaturens mangfoldighed været i fremgang. Der er f.eks. blevet mange flere fugle i de danske skove end der var for 200 år siden. Vi har fået en stigning i antal af fuglearter i mange egne af landet og arterne er blevet mere talrige. Hvordan kan det være?

Det skyldes, at vi har haft en stigning i skovarealet, og at især det jyske landskab er blevet mere låddent med plantager, hegn og krat. Men en stigning i en arealtype skal jo tages fra en anden, så hederne og overdrevene er blevet indskrænket i takt med at landbrugs- og skovarealet er steget, og det påvirker selvfølgelig flora og fauna. Visse ting får dermed bedre livsbetingelser – andre ringere – sådan er det jo.

Politikere og medier viderebringer hyppigt visse biologers udsagn om at biodiversiteten er i rivende tilbagegang, men den påstand holder ikke for en nærmere analyse af de danske forhold både for landet som helhed og for skovene i særdeleshed. Siden 1990 har genkomsten/genindvandringen af arter, som tidligere var erklæret for uddøde været større end antallet af arter, som forsvinder fra Danmark. Det har vi vidst længe, men det fremgår også af en sprit ny artikel i Nature skrevet af Ph.D. Erik Buchwald, så ingen grund til panik eller dommedags profetier.

Men hvorfor ønsker universitetsbiologerne at opmale stærke skræmmebilleder for naturens fremtid. Er det fordi der er forskningspenge at hente, hvis man kan fastholde fortællingen om naturens/biodiversitetens ringe tilstand, eller det slet og ret ideologisk ondskab.??

Sandheden har i hvert fald trange kår i den danske debat om naturens tilstand.

Det samme gælder til en vis grad for klimaet og skovbruget.

Professor Jørgen E. Olesen har ikke holdt sig tilbage med at kritisere anvendelsen af biomasse i energiforsyningen som værende ikke bæredygtig og ikke CO2 neutral. Nu påstår han også, at skovenes træer slet ikke binder så meget CO2, som skovbrugsvidenskaben påstår.

Igen er der tale om det rene sludder, hvor en statsbetalt professor udtaler sig om noget, han ikke har forstand på, men bare der ligger en professortitel bag, så godtager pressen udtalelsen.

Man kan med rette spørge, – hvad har et uskyldigt stykke blankt papir dog gjort manden, siden det skal svines sådan til med usandheder. ?

Der fremføres også en masse urigtige påstande om, at skovdriften truer biodiversiteten i skovene, samt at skovene sprøjtes og gødes i et omfang, som er ødelæggende for naturindholdet.! Det er bare ikke rigtigt.

Der er ikke videnskabeligt belæg for at sige at skovdriften ødelægger naturindholdet i skovene, og det er helt forkert at påstå at sprøjtning og gødskning i skovbruget påvirker naturindholdet negativt, fordi begge dele næsten ikke anvendes i vedproducerende skovdrift.

Brug af sprøjtemidler er normalt kun noget, der finder sted i kulturfasen, 1 gang i en skovbevoksnings levetid/omdriftstid dvs. med mellemrum på 50 – 150 år – i statsskovene slet ikke. Gødskning bruges ikke i vedproducerende skovdrift af den simple grund, at det ikke betaler sig.

Tilstanden i skovbevoksninger ændrer sig over tid i takt med bevoksningernes alder. De starter som åbne arealer med en masse lysindstråling og masser af bundvegetation. Senere bliver de mørke og bundvegetationen er begrænset, men i takt med at bevoksningerne tyndes kommer bundvegetationen igen, og i de hugstklare bevoksninger er der igen lys og luft og ofte undervækst og vegetation af vekslende karakter.

I klassisk skovbrug forynges en del af skovarealerne ved naturlig foryngelse og her bevares det vedvarende skovdække hele tiden og den ene bevoksning lapper ind over den næste, så i den situation vil der være bundvegetation i varierende grad i bevoksningernes totale livetid.

Et skovbrug drevet efter mosaikagtige principper kombinerer hensynet til biodiversitet og produktion sammen med mange andre hensyn, så variationen bliver rigtig stor og spænder fra urørte skovparceller til højproduktive skovarealer med varierende tætheder incl. renafdriftsarealer og arealer med naturforyngelser i både nåletræer og løvtræer.

Produktionsskov, naturhensyn og andre hensyn er ikke hinandens modsætninger. Hensynene afvejes forskelligt i forhold til hinanden i driften afhængigt af tid og sted og samfundets ønsker. Hensynet til klimaet og dermed en høj CO2 binding bør vægtes højt, idet klimaforandringerne nok er den største trussel mod biodiversiteten. Høj træproduktion, høj CO2 binding er forudsætningen for forsyningssikkerheden med træ til industrien, for beskæftigelsen og den grønne omstilling m.m.

Stærke kræfter arbejder også for at tage biomassen ud af den danske energiforsyning. Hvorfor.? Det er da decideret tåbeligt, at sige nej til en fornybar ressource, hvor CO2 bindes og frigives igen ved forbrænding, så processen i princippet er en CO2 neutral energiforsyning.

Hvor er fornuften i det? At træet egentlig er for godt til blot at blive brændt af i varmeforsyningen er en anden sag, men på den kortere bane er det fuldt forsvarlig og også fornuftigt, idet det er med til at sikre skovenes økonomi, og dermed bevare skovejernes interesse i at plante og eje skov.

Den sunde fornuft tilsiger derfor, at man primært satser på et skovbrug, som kan varetage en række af samfundets behov, såsom CO2 binding, træforsyning og grundvandssikring samtidig med at man forsætter den proces med genskabelse af nogle af de mistede naturtyper. Vi skal gøre det rigtigt, og vi ved godt, hvordan man skal gøre det, men det er ikke biodiversitetshensynet, der presser os.

Vi skal tænke langsigtet og flersidigt, ellers handler vi ikke bæredygtigt og omkostningseffektivt.

Og til dem som ikke mener der er liv i vores store nåleskove og kalder dem kedelige og monokultur så har jeg denne anbefaling se og i træernes kroner lige nu de er helt levende af insekter i alverdens afskygninger.

Og ikke mindst kan i høre massiv fuglesang i nåleskovenes trækroner.

Så fuglene må jo ikke ha forstået at der ingen liv/mad findes i nåleskovene…

–

Vil i støtte vores arbejde i at få sandheden frem så meld jer ind i vores forening :

🌲🌲Bevar De Danske Skove 🌲🌲🌲