ATP stjæler dine penge – og ødsler dem væk på dødsdømte projekter – mens de forgylder sig selv med millionbonusser

Af Karsten Drøjdal
Et råddent system.
Når regeringen beskytter inkompetente venner frem for det danske folk.
Forestil dig et pensionsselskab, der taber milliarder.
Forestil dig, at dets ledelse alligevel hæver millionbonusser.
Forestil dig så, at du tvinges til at investere dine penge der. Uden mulighed for fravalg.
Det lyder som noget fra en falleret bananrepublik.
Men det er Danmark.
Det er ATP.
Og det er regeringen, der holder hånden under det hele.
Danskerne bliver tvunget……. Uden samtykke, uden valgmuligheder, til at spare op i ATP.
Et selskab, der burde være en garant for ansvarlig formueforvaltning, men som i stedet har udviklet sig til en grøn skraldespand for politisk motiveret kapitalødelæggelse.
Det mest alarmerende?
Regeringen beskytter dette system med kynisk stædighed…… Ikke for borgernes skyld, men for at skåne deres egne venner i toppen, der investerer ideologisk og politisk efter politisk ønske… Ikke professionelt.
Lad os se på fakta:
Northvolt: ATP smed 2,3 milliarder kroner efter det svenske batterieventyr. I dag er investeringen stort set værdiløs.
Green Hydrogen Systems: ATP ejer 21 %. Aktieværdien er faldet med 90 %. Tab i milliardklassen truer. Et selskab, man aldrig burde have rørt med en ildtang.
Better Energy: Trecifret millioninvestering i solcelle”eventyr”. Nu under rekonstruktion. Og pengene? De er ved at forsvinde ud i den blå luft.
Disse investeringer er ikke enkelttilfælde.
De er symptom på en syg kultur, hvor ATP’s topstyring, med regeringen som spydspids, udviser dyb økonomisk inkompetence og arrogant disrespekt for danske opsparere.
Men hvor er reaktionen?
Hvor er Folketingets forargelse?
Hvor er presset for reform?
Intetsteds.
For ATP er ikke bare et pensionsselskab.
Det er blevet et politisk kæledyr…….Et ideologisk eksperiment, der kun kan eksistere ved hjælp af tvang.
For lad os være ærlige:
Når et tilbud er så dårligt, at det ikke kan overleve uden statens tvang, så er det ikke værd at bygge fremtiden på.
Det er moralsk forkasteligt.
Det er demokratisk uacceptabelt.
Og det er økonomisk selvmord.
En ansvarlig regering ville kræve maksimal transparens, professionelle investeringsstrategier og fuld valgfrihed for borgerne.
Men i stedet beskytter den ATP’s topfolk, der i et hvilket som helst andet system ville være blevet fyret for længst.
Det gør den fordi ATP’s ledelse via dine og mine penge holder regeringens fantasi-projekter overvande, indtil de går til bunds som et anker, med dine og mine penge for enden af ankerkæden.
Vi må kræve, at danskerne får friheden tilbage.
At pensionsmidler må forvaltes frit og ikke af en statssanktioneret pengemaskine for inkompetente bonusjægere.
Det her handler ikke om naiv-grøn omstilling. Det handler om formueforvaltning og intet andet.
Det handler om ansvar og personlig frihed til at træffe selvstændige valg for egen fremtid.
Lige nu har vi ingen af delene.
Del, hvis du mener, danskerne fortjener frihed og ansvarlig forvaltning af deres egne penge.


Pensionskæmpen ATP kommer ud af årets første kvartal med et tab på ca. 700 mio. kr. på det såkaldte bonuspotentiale. Det oplyser ATP, der er en obligatorisk pensionsopsparing for danskerne, i en pressemeddelelse.
Læs mere her :
Og her :

Synes ATP-topchef selv, at han er pengene værd?
Den statslige pensionsfond ATP tabte 59 millioner kroner på sin investeringsportefølje i 2024. Samtidig fik topchef Martin Præstegaard og investeringsdirektøren en lønforhøjelse.
Hør hele interviewet her:
https://iiii.fm/BorsenBraender

Lidt satire
Jonatan Spang lavede en ret god sketch over ATP – Se indslaget her :
https://www.facebook.com/share/v/1AgxZPVrvf
Der skal ske et opgør med ATP
Magasinet Frihedsbrevet skriver således :
Det mener flere politikere på Christiansborg, efter at Frihedsbrevet har afsløret, hvordan ATP yder god behandling til få, udvalgte milliardærer, som får lov at investere side om side med lønmodtagernes penge på så favorable vilkår, at private ikke kan være med.
Nok er nok, mener Dansk Folkepartis Peter Kofod.
Læs historien her :

ATP: En gavebod for rigmænd – betalt af dig og mig.
Peter Faber Rasmussen, kandidat for Borgernes parti skriver :
Det her er helt skævt.
En ny afsløring fra Frihedsbrevet viser, hvordan ATP har lavet fonde, hvor rige privatpersoner får lov til at investere side om side med danskernes pensionsmilliarder – og det endda til en latterligt lav pris, som ingen private fonde ville kunne konkurrere med.
Det giver ingen mening at vi alle bliver tvunget til at betale til ATP – og alligevel bruger de vores penge på at give eksklusive investeringsfordele til en lille håndfuld rigmænd.
Imens vi andre ser vores pensionsopsparing blive udhulet.
Det er konkurrenceforvridende
Det lugter af statsstøtte
Det er lukket og uigennemsigtigt
Det underminerer tilliden til hele pensionssystemet
Hvorfor skal danskerne ikke selv have lov til at bestemme, hvordan og hvor vi vil investere vores egne penge?
Det ville være sund fornuft – men i stedet bliver vi tvunget til pensionsmodel, der ligner en klub for de få.
Jeg holder øje med dem. Og det bør du også. Det er trods alt dine og mine pensionspenge de misbruger.
Læs her :
https://www.facebook.com/share/p/16fdJAJZ3Z
Han skriver endvidere :
Vi tager lige en omgang mere med ATP.
De eneste, ATP skuffer, er os – os, der er tvunget til at indbetale til dem. De leverer nogle af markedets laveste afkast til din og min pension, men glemmer ikke at forgylde sig selv.
For få år siden meldte ATP ud, at de havde sat en stopper for de absurde millionbonusser til deres egne ansatte. Et loft på 50 millioner kroner, sagde de.
Men nu viser fortrolige oplysninger, som Frihedsbrevet er kommet i besiddelse af, at udvalgte ATP-medarbejdere står til en ny bonusfest på 97 millioner kroner. Altså næsten det dobbelte af det loft, de selv har pralet med.
Og hvad skal der til? Et afkast på sølle 8 %. Ikke ekstraordinært. Bare… gennemsnitligt.
Det vil altså sige at hvis man tager en stor skål og hælder alle aktier ned i den, og sætter en abe til at trække 100 aktier, ja så vil den også kunne lave et afkast på 8%.
Vi taler om lønmodtagernes pensionspenge – og dem bliver der stadig trukket bonus ud af i stor stil. Men spørg Klaus Rühne, partner i ATP’s kapitalfond, hvor meget han selv står til at score, og du får bare:“
Det kan jeg ikke kommentere.”
“Det kører gennem presseafdelingen.” Og så… “Good luck,” inden han smider røret på.
Good luck? Den arrogance er lige præcis problemet.
ATP kritiserer andres lønninger – men holder selv deres egne skjult.
ATP siger, de har strammet op – men bonusfesten fortsætter bag lukkede døre, og det er dig og mig, der betaler.
ATP lover åbenhed – men ændrer regnskabspraksis og mørklægger, hvem der scorer kassen.
Det er dobbeltmoral.
Det er magtfuldkommenhed.
Og det er dine og mine pensionspenge, der bliver brugt.
Vi har krav på indsigt. Vi har krav på ansvarlighed.
Del, hvis du også er træt af magtens arrogance og vil have ryddet op i ATP.
Læs her :
https://www.facebook.com/share/p/18Ya4Ur5Lg

ATP er gaven der bliver ved med at gi’
Thorbjørn Jacobsen fra LA skriver :
Efter i årevis at have udbetalt hundredvis af millioner i bonusser til egne medarbejdere, lovede ATP i 2020 at bonus-festen ville høre op, og der ville blive et loft over bonusserne på 50 millioner.
I 2024 fjernede ATP så oplysningerne om bonusser fra årsrapporten. Fordi “det gør alle de andre aktører på pensionsmarkedet”.
Men ATP er ikke som de andre. De er din tvungne opsparing, og så må man kræve fuld transparens!
Totalt opgør Børsen, at der er udbetalt bonusser for over 500 millioner kr hen over de sidste godt 20 år!.
Nu kommer det så frem at man havde noget at skjule…der er fortsat million-bonusser, op til 97 millioner i 2024 lyder tallet nu.
Imens er ATP’s formue skrumpet fra 960 milliarder ved udgangen af 2020, til i dag kun at have en beholdning på 718 milliarder kroner.
Så mens ATP hælder dine pensionsmidler ud af vinduet, så forgylder de også sig selv.
Det er voldsomt respektløs behandling af vores tvungne opsparing – og der er behov for politisk handling. NU!
Monopolet må ophøre – lad os liberalisere ATP, så folk selv kan bestemme hvem der skal forvalte pensionsmidlerne! Find vores udspil.
Tak til Frihedsbrevet for at grave i sagen.
Læs her :
https://www.facebook.com/share/p/1FiM76nLPs