Hvis hele Danmarks nuværende energiforbrug skulle dækkes af landvindmøller, så vil det optage et areal næsten på størrelse med Jylland
Skulle al Danmarks energi komme fra landvindmøller, ville det kræve en vindmøllepark på størrelse med Jylland.
Atomkraft kræver 1.500 gange mindre landareal end vindmøller og 600 gange mindre areal end solceller – og er derfor det eneste realistiske alternativ til fossile brændstoffer.
Tallene kommer fra en banebrydende videnskabelig artikel, der vha. GPS-analyse finder, at VejrEnergi (VE) er så arealkrævende, at det er absurd at tale for 100% VE.
Studiet kommer frem til nedenstående arealforbrug for diverse energikilder:
🪵 | Dedikeret biomasse: 580 km2 / TWh
🌬 | Landvindmøller: 120 km2 / TWh
☀️ | Solceller: 40 km2/TWh (DK) – 20 km2 / TWh (USA).
🏭 | Fossiler: 4,1 – 19 km2 / TWh
⚛ | Atomkraft: 0,07 km2 / TWh
Altså skal landvindmøller bruge omkring 1.700 gange mere landareal for at producere den samme mængde strøm som atomkraft.
Solceller skal bruge omkring 600 gange mere areal.
Biomasse ca. 8.000 gange mere areal.
Hvis hele Danmarks nuværende energiforbrug på 198 TWh skulle dækkes af landvindmøller, så vil det optage et areal næsten på størrelse med Jylland. Hvis vi i stedet valgte at dække hele landets forbrug med solceller, så vil det dække et areal svarende til hele Sjælland.
100% atomkraft kræver derimod blot areal på 14 km2, for at dække hele Danmarks energiforbrug, hvilket svarer til blot 1/8 af Samsø.
Nogle vil nok indvende at “Ingen foreslår 100% vind, men et mix – så arealforbruget for 100% vindenergi er misvisende”.
Den kritik er dog tynd – for i Danmark foreslås et miks af VE-energikilder som vind, sol og biomasse, og de har alle samme problem med ekstremt arealbehov.
Bag vores konkrete grafik med arealbehov gemmer sig en mere abstrakt, men afgørende fysisk virkelighed: Energitæthed.
Energitæthed fortæller hvor meget energi, der findes i forskellige energikilder. Der er mere energi i en kubikmeter kul, end i en kubikmeter vind – og der er 2 millioner gange mere energi i en kubikmeter uran, end i en kubikmeter kul.
Derfor forklarer energitæthed fortiden og forudsiger fremtiden:
Menneskeheden industrialiserede, da vi begyndte at bruge kulkraftværker, i stedet for vindmøller. Vi gik fra en svag energi til en stærk energi, og så begyndte næste fase. Vi stopper med at bruge kul og andre fossiler, når vi begynder at bruge atomkraftværker frem for kulkraftværker.
Ønsker du også en fremtid, hvor naturen ikke industrialiseres, og hvor menneskeheden har rigelig ren energi? Så støt op om kernekraft!
